Med central beliggenhed i Højbjerg ligger dette gennemrenoverede og indflytningsklare 1-plans villa. Her får I kort afstand til indkøb, offentlig transport, Skåde Skole samt den smukke Marselisborg Skov, ligesom Aarhus C let kan tilgås på cykel.
Villaen blev opført i 1972 og har de seneste år gennemgået en gennemgribende renovering, så den i dag står knivskarpt og klar til indflytning med smukke detaljer og lækre materialer. Blandt andet blev både køkken, badeværelser, bryggers, elinstallationer samt de fleste vinduer udskiftet i 2018. Også taget blev i 2018 udskiftet med et flot sort tegltag, nye tagrender, nye nedløbsrør samt vedligeholdelsesvenlige gavle.
I bliver budt velkommen i villaens lyse entré, som fører jer videre til boligens skønne stue/alrum. Stuen/alrummet er stort og indbydende med smukt lysindfald, fra det store glasparti, og udgang til haven. Her er plads til både indretning med sofaarrangement og spisebord, og den åbne forbindelse til køkkenet skaber et fantastisk opholdsrum med plads til hele familien. Det smukke SVANE-køkken er i hvide, grebsfrie elementer samt kogeø og loftmonteret emhætte. Fra køkkenet er der adgang til det praktiske bryggers, hvor det lækre materialevalg er fortsat. Fra fordelingsgangen er der adgang til villaens fire gode værelser samt to store badeværelser, begge med gulvvarme.
Til ejendommen følger desuden en dobbelt carport med tilhørende udhus, og i den hyggelige, private have finder I både en smuk plæne samt skøn 30 m2 terrasse med adgang fra stuen.
- Kontakt os på 8614 4011, hvis du ønsker at se nærmere på huset.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.