Både beliggenhed og bolig matcher børnefamiliens ønsker og behov, for her kommer I til at bo attraktivt i Højbjerg på en hyggelig vej nær Kragelundskolen, indkøb og Lyseng idrætsanlæg og blot fire kilometer fra Aarhus C.
I overtager en indflytningsklar villa, og takket være en omfattende renovering i 2010-2011 fremstår huset moderne med en lækker børneafdeling ovenpå, mens alrummet og stuen opfordrer til samvær. Endelig giver en stor have med masser af sol de bedste forudsætninger for udelivet. Der er masser af natur i jeres nærområde med skoven 500 meter fra huset, og vandet kan I cykle til. Alt til hverdagen ligger ligeledes i gåafstand, og der er gode busforbindelser 300 meter fra ejendommen, men vil I ind til Aarhus C, er det også let at cykle.
I forbindelse med den gennemgribende modernisering er der skiftet tag, vinduer, efterisoleret indvendige vægge samt fornyet el og vvs. Der er derudover etableret gulvvarme i hele stue-planet samt på badeværelset ovenpå, og så har huset i øvrigt fjernvarme. Alle rum, inklusiv badeværelser og køkken, er blevet fornyede, og boligen har nydelige trægulve.
I køkkenet er det elementer fra HTH, der giver rummet et moderne udtryk. Tilstødende har I alrummet, som er bundet sammen med terrasse mod øst, og videre har I en utrolig lys stue med store vinduer og udgang til den sydvendte terrasse. Bryggerset er praktisk indrettet, og til forældrene er der to værelser med badeværelse tilknyttet, mens en smuk hall inviterer jer ovenpå, hvor det kipførte loft imponerer. Heroppe er der en anvendelig repos, et dejligt badeværelse og to værelser. Tidligere har der været tre værelser, og denne løsning kan let genetableres.
Udendørs er det den store have med gårdhave og solterrassen mod syd, der sikrer, at sommerdagene kan nydes i fulde drag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.