I Højbjerg nær skoven og Marselisborg Dyrehave ligger denne indbydende villa i tre etager, som er blevet gennemgribende istandsat i 2005/2007. I kan derfor se frem til et indflytningsklart hjem, og foruden en høj kælder venter jer 2 plan fordelt over en god planløsning. Dertil kommer den store, skønne have.Huset ligger tilbagetrukket fra vejen lige overfor skoven, ligesom I også let kan spadsere til de smukke omgivelser i Dyrehaven. Derudover er der kort afstand til Kragelundskolen, daginstitution, indkøb og busstoppested, som alt sammen ligger inden for en radius af halvanden kilometer. Endelig kan I cykle til Aarhus C på et kvarter. Det er også muligt at gå gennem skoven, så man indenfor ca.10 minutter kommer til både stand og bugt.
Villaen fra 1951 er opført i en klassisk stil med en rød murstensfacade og hvidsprossede vinduer. Dertil kommer en muret garage med et brændeskur i forlængelse. Under den omfattende renovering blev blandt andet de to badeværelser istandsat, køkkenet udskiftet og der kom filt på væggene, mens gulvene blev slebet.
Indenfor ankommer I til en flot entré med loft til kip og et dejligt lysindfald gennem ovenlysvinduerne. Herfra er der i stueplan forbindelse til stuen og køkken-alrummet i åben sammenhæng, hvor sollyset strømmer frit ind fra flere retninger. I stuen spreder brændeovnen ekstra varme og hygge, og i alrummet med udgang til den ene terrasse og plads til spiseafdelingen venter jer et flot, tidløst køkken med hvide, grebsfrie fronter toppet af en granitbordplade. I stueplan råder I tillige over to fine værelser, heraf et dejligt soveværelse med udgang til husets anden terrasse, et værelse med kig til haven og et flot badeværelse med flot håndmalet håndvask, gulvvarme og med brus. Førstesalen byder ind med et brusebadeværelse med gulvvame, to værelser samt stor repos og hems. Til slut supplerer kælderen med tre disponible rum og et vaskerum med spabad.
Grundarealet tæller 1.500 m2, og haven er anlagt med varieret beplatning, heriblandt gamle træer, hvor især den store gamle blodbøg er værd at fremhæve. Sommeren kan nydes på de to terrasser mod henholdsvis sydøst og sydvest, hvor solen kan nydes fra morgen til aften.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.