Skåde Bakker er et perfekt område for jer, der vil bo nær alle hverdagens behov, skoven, stranden og samtidig have kort afstand til Aarhus centrums mange tilbud. Skal det være lidt ekstra lækkert, så er denne villa et ideelt bud, for her får I en indbydende hjemmebase fra 1997, som er spækket med eksklusive materialevalg og et charmerende havkig.
Der er foretaget flere forbedringer på den fuldmurede ejendom med tegltag med tilføjelse af et nyere, flot Uno Form køkken og badeværelse samt HTH-bryggers, ligesom der i 2017 er skiftet til Velfac-vinduer samt elbilslader. Øvrige materialevalg er også kvalitetsprægede med Vola-armaturer i badeværelserne, køkken og bryggers samt gennemgående Trip Trap-gulve og italienske marmorfliser. Derudover er murstenene fra Petersen Tegl, hvilket også er fremhævet med halvmurerne i stuen.
I skal glæde jer til at nyde måltiderne i dette indbydende køkken-alrum, der ligesom stuen har kipført loft. Det stilrene køkken er opstillet med en halvø mod spisesektionen, mens to skydedøre forbinder rummet med terrassen. Et par trin leder ned i stuen, som er i forskudt niveau.
De fire værelser er fordelt super godt, og det ene er ideelt til hjemmekontoret, mens de resterende er samlet ved en fordelingsgang. Da grunden skråner, har to værelser udgang til en balkon. Endelig har boligen to badeværelser med gulvvarme, hvoraf det ene er udstyret med et nedsænket hjørnekar.
Den lukkede og ugenerte have er den skønneste oase med udsigt over hustage og trætoppe. Tilmed er træterrassen perfekt orienteret i forhold til solen, så I kan nyde sommeren i fulde drag. Fortil er der en integreret dobbelt carport.
Inden for en radius af 800 meter finder I både skole, pasningstilbud og indkøb, mens bilturen til Aarhus klares på lidt over ti minutter. Nærheden til Marselisborg skovene og Dyrehaven, stranden og grønne arealer fylder fritiden med oplevelser i det fri.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.