I bosætter jer i et godt område med trygge stisystemer, der nemt og bekvemt fører jer rundt. I byen finder I flere gode indkøbsmuligheder, mens både daginstitution, skole og idrætshal er under én kilometer fra adressen. Samtidig er I placeret fordelagtigt i forhold til motorvejsnettet og Aarhus C, og natur er der masser af med Solbjerg Sø få hundrede meter væk.
Villaens stueetage undergik en gennemgribende renovering i 2020, hvor der både blev lavet gulve, vægge og lofter, så de står funklende flot, ligesom køkkenet og badeværelset blev opdateret og fremtræder topmoderne. Desuden blev der lagt gulvvarme i hele etagen, og installeret loftspots for et behageligt lys. Fra den indbydende entré åbner franske døre fra Swedoor op til det store opholdsrum, hvor køkkenet er udført i direkte forbindelse med stuen. Køkkenet fra Invita emmer af eksklusivt design med sorte fronter, en praktisk, keramisk bordplade og en halvø, hvorved der kan etableres et par siddepladser. Hvidevarerne er veludvalgte og inkluderer blandt andet en integreret espressomaskine og en induktionskogeplade med udsugningsfunktion. Badeværelset er udført med hvidt, grebsfrit vaskemodul fra Camargue, matsort armatur og en glasbruseniche, mens etagen afrundes af et rum på 18 kvadratmeter, der er registreret til erhverv. Førstesalen består af et toilet og tre gode værelser, hvoraf det ene har udgang til svalegangen.
I kælderen venter jer et toilet, et bryggers og masser af ekstra plads i de to disponible rum. Herfra er der adgang til garagen.
Haven består hovedsageligt af en stor græsplæne, der er let at vedligeholde og perfekt til børnenes løb og leg.
Ring og bestil en fremvisning på tlf. 8614 4011.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.