I det børnevenlige Skjoldhøjparken udbydes nu dette skønne rækkehus, som er ideel for både den ældre og yngre generation. Boligens beliggenhed er god, idet den ligger tæt på grønt område med legeplads, få minutters gang fra Skjoldhøjskolen samt ca. 500 m til Bilka. Herudover ligger boligen for enden af et lukket vænge. Desuden ligger midtbyen kun ca. 15 minutter herfra, bussen kører 300 m fra hoveddøren, og det er nemt at komme til motorvejen hvis man arbejder udenbys.
Boligen byder velkommen i en præsentabel entré, hvor der er fin mulighed for at komme af med overtøjet. Fra entréen er der adgang til to værelser, begge med pæne og velholdte parketgulve. Det ene af værelserne benyttes som soveværelse af nuværende ejer og har desuden et stort indbygget skab. Badeværelset fremstår pænt og velholdt med separat bruseniche.
Boligen har en stor og lys dagligstue som ligeledes er med pæne parketgulve. I stuen er der mulighed for at lave endnu et værelse, hvis behovet er hertil. I 2015 har sælger fået opført den skønneste udestue, som forlænger sommer -og efterårssæsonen samt giver en ekstra dimension til boligen.
Sidst men ikke mindst, byder boligen på et velindrettet køkken med spiseplads og et praktisk bryggers med pæne og lyse elementer.
Boligen har nogle utrolig skønne og forholdsvis vedligeholdsfrie udenomsarealer. Både forhave og baghave er flisebelagt og indrettet med yderst flotte bede. Ude foran den flotte udestue findes et hyggelig terrassemiljø, som ligger perfekt i forhold til solen, da den er syd/vestvendt.
Til ejendommen hører desuden en fin carport med tilhørende skur plads.
Velkommen til Enøvænget 36.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.