Naturen bliver en integreret del af hverdagen på Skådehøjen 7, der ligger lige ud til Marselisborgskoven, som I kan nyde udsigten til fra det moderne rækkehus, der er opført i 2002. Boligen er præget af kvalitetsbevidste materialevalg såsom Kvik-køkkenet fra 2018. Derudover får I en prima beliggenhed nær alle hverdagsbehov.
I er heller ikke mere end fem minutters gang fra Aarhus Golfklub, mens den direkte adgang til skoven fra haven bringer naturen helt tæt på. Derudover kan I let cykle til Skovmøllen og Moesgaard Strand eller gå til Moesgaard Museum på omtrent et kvarter. Skole, pasningstilbud og indkøb ligger i en radius af knap halvanden kilometer, og bussen stopper under 200 meter fra ejendommen.
I 2018 kom det smarte køkken til med ny belysning og elinstallationer samt hårde hvidevarer. Derudover blev gulv og trappe afhøvlet samme år i alle rum, dog undtaget værelserne.
Kvadratmeterne fordeler sig over nedre plan med en rummelig og hyggelig stue, der har to døre til terrassen, så I kan åbne op og lade sommerbriserne strømme ind. Herfra fører trin op i køkken-alrummet, hvor de stilrene elementer bidrager til et lækkert, trendy udtryk, mens Vola-armaturet og Gaggenau-komfuret sørger for optimale forhold, når hjemmets kok fremtryller middagsretter. Etagen har også et badeværelse med Vola-armatur og gulvvarme. På øvre plan har I tre værelser med en indbydende atmosfære og franske altaner, ligesom her er endnu et badeværelse med gulvvarme og plads til vaskefaciliteterne.
I 2017 tilføjede man en træterrasse på 50 m² med græs og roser til jeres solrige oase, som glider sammen med de naturskønne omgivelser.
En fantastisk bolig, der er klar til at danne ramme om jeres dagligdag. Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.