Her får I 240 etagemeter samt 180 graders enestående panoramaudsigt over fjorden og byen fra alle opholdsrum og store terrasser. Det er muligt at nyde solen fra tidlig morgen til sen aften, bade fra egen bro eller have båden liggende, surfe, se skibe, både, dyrelivet med marsvin etc. eller nyde lyset fra byen spejle sig i vandet. Endvidere 44 kvm. dobbelt garage med hobbyrum, placeret på en af Koldings bedst beliggende 851 kvm bred grund, med adgang via el-betjent gitterport og havelåge.
Villaen er opført i 2013 i gedigne kvalitetsmaterialer med lækre terrasser i både over- og underetagen, har ekstra stort udhæng, ensidet taghældning med højden ud mod fjorden, høje og brede vinduer for at få optimal lysvirkning og udsigt, træ/alu-vinduer og døre med tre lags energiglas, gulvvarme i hele huset, højisoleret, genvindingsanlæg, lyse gulvklinker med travertinmønster og primært askplank i alle fire store soverum/værelser.
Indretning stueplan: Hall med lysindfald fra ovenlysvindue, flot massiv asketrætrappe til underetagen. Hjemmets hjerterum, lækker alrum/stue med store vinduespartier, der giver en helt særlig rumfornemmelse med lyddæmpende lofter. Alrum/stuen har spiseplads direkte med udsigt ved panoramavinduerne, skønt sofaarrangement og ekstra siddegruppe, moderne tidløst køkken med meget skabsplads og "samtalebar". Sydvendt soveværelse med ekstra god skabsplads og direkte adgang til skønt badeværelse. Bryggers med god skabsplads og udgang til flisebelagt gårdareal.
Underetagen: Tre store lyse værelser, alle har direkte udgang til den overdækkede terrasse. Endvidere stort rum, der egner sig godt til hjemmekontor/biograf, badeværelse med bruseniche, viktualierum, samt teknik rum - bemærk fjernvarmeudgift 2022 kun var på kr. 6.500. Den hævede terrasse er primært udført i galvaniseret stål med glasværn og ædeltræsgulvbelægning.
Strandhuse er et yderst attraktivt område med skov, kort afstand til Lyshøjskolen, daginstitution, kunstmuseet Trapholt. Kolding centrum kan nås med bybusser og nem adgang til motorvejen.
Dette er en villa for den kræsne køber.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.