I 2008 var ejendommen på Bavnehøj 77 igennem en stor og meget vellykket renovering. Kun ydermure og spær stod tilbage inden genopbygningen, men det betyder blot, at man ikke behøver budgettere med store udgifter til istandsættelse i den nærmeste fremtid. Ved opgraderingen i 08 fik villaen nyt tag, ny isolering, strøm og nye vægge indendørs, ligesom vinduer, køkken og gulve blev skiftet i samme ombæring. I 2017 fik huset tilbygget den del, der rummer stue, forældreafdeling, bryggers, værelse og garage. Derfor er det nu et gennemført og stilfuldt hjem, der uden tvivl vil skabe ideelle rammer om familielivet.
For huset slår ud på alle parametre. Kvalitet, stil og luksuriøs afslappethed. Det er tydeligt, at sælger er glad for den nordiske stil med det minimalistiske format, nedtonede farvevalg og slet skjulte hint til naturen. Og det gør sig utroligt godt, for ud over at være et hus der er opdateret i allerhøjeste kvalitet, er boligen overlegen lækker med sin moderne indretning.
Fra entréen træder du ind i et lækkert, moderne køkken/alrum med to ovne – normal og kombi, stort amerikanerkøle-/fryseskab, ovenlysvindue og akustikplader i loftet samt ”Marlon CS Design” gulv. Herfra adgang til børneafdeling med tre værelser – alle med vinyl akustikgulve, indbyggede skabe og fine lysindfald. Dertil stort moderne badeværelse med rainshower og opbevaringsplads i de sorte skuffer.
Stuen er rummelig men hygsom med ryttervindue i loftet med akustikplader og spot. Desuden dejlige store terrassedøre mod haven.
I husets master bedroom er der god plads i de indbyggede skabe – og i rummet, der har skønne lysindfald gennem terrassedørene. Dertil flot badeværelse – helt i hvidt - med rainshower, opbevaring og hvidt polyurethangulv som i børnenes bad. Via mellemgang adgang til garage/multirum med gulvvarme og godt med opbevaringsplads bag skabets skydedøre samt til flot gæsteværelse og bryggers med vaskefaciliteter.
Have med skøn plæne og terrasser på tre sider af tilbygningen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.