Bredkær Parkvej 6 8250 Egå
Kvalitetsvilla med plads og muligheder
Helt centralt i Egå står en rigtig dejlig fuldmuret villa fuld af karakter og arkitektonisk særpræg til salg. Der er tale om et ægte familiehjem, hvor den skønneste have har fået lov til at vokse op i ugenerte og solrige rammer. Det tager bare fem minutter at gå til vandet, så måske I skal have en lille båd liggende?
I modtages af en nydelig forhave, der indrammer villaen fra 1974, og omme bagved, direkte mod syd, ligger baghaven som en sand oase. Soltimerne er mange, og hegn og hæk lukker uderummet godt til, så I kan sidde i fred, ro og ugenerte rammer. Der er et hav af frugttræer og blomster, der blomstrer året rundt, og i forbindelse med huset er der en rigtig hyggelig terrasse. Bemærk lige den overdækkede og utroligt skønne terrasse i hjørnet!
Under taget fordeles hele 253 etagemeter med en rigtig anvendelsesrig kælder. Her kan I have teenageafdeling, hobbyrum, hjemmekontor eller noget helt fjerde, og træder I op i stueetagen møder I de to dejlige stuer og det hyggelige spisekøkken. Både i kælderen og rundt omkring i stueetagen pryder terracottafarvede fliser, og i stuerne charmerer blotlagte murstensvægge og to knitrende kvalitetspejse fra 2025. Under alle fliserne i både stueetagen og kælderen er der gulvvarme. Stueetagen er desuden hjem for et bryggers og et badeværelse, og får I brug for et ekstra værelse, kan dagligstuen deles op i to.
Værelsesafdelingen ligger på 1. sal med hele fem værelser og endnu et badeværelse, denne gang både med brus og kar. Fra to af værelserne er der endda udgang til husets dejlige altan. Endnu mere plads byder sig til helt oppe under taget, hvor et stort loftsrum giver plads til opmagasineringen.
Villaidyl, vand og byliv kombineres på én og samme tid i hjemmet her. Der er en stor legeplads og fodboldbane i kvarteret, som I når via stisystemerne bag huset, og både Sølystskolen, børnepasningen og de gode indkøbsmuligheder ligger i gåafstand. Bussen eller cyklen kan lede jer videre ind til Aarhus C, og tager I sidstnævnte klares turen på 20-30 minutter. Vandet må dog være husets bedste nabo: I kan gå dertil på nogle minutter, og det samme gælder det maritime ved havnen, hvor der er krabbefangst og børnevenlig badestrand. Gennem grundejerforeningen er der desuden strandret, hvilket giver mulighed for at have kano, lille båd mv. liggende på stranden.
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Flotte arkitektoniske detaljer
Skøn, lukket og solrig have
God og mulighedsrig kælder
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingMads Faurholt
Indehaver, Ejendomsmægler MDE
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingFakta om Århus Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret