Familien kan se frem til en etplansvilla med en super indretning, der råder over en forældreafdeling og yderligere tre værelser til børnene. Glæd jer også til et indbydende køkken-alrum og en stue med et herligt lysindfald. Ude venter en helt fantastisk terrasse med pergola, et isoleret skur og to carporte. Alt sammen i Stavtrup tæt på alle hverdagens fornødenheder.
I bosætter jer i et roligt område med stisystemer, der leder jer trygt rundt. Inden for en radius af én kilometer finder I skole, daginstitution, idrætshal og indkøbsmuligheder. Samtidig kommer I til at bo tæt på den smukke Brabrand Sø. Ellers tager det omkring et kvarter i bil til Aarhus C.
Huset opvarmes med fjernvarme og er lige til at flytte ind i, hvor der er renoveret vægge og installeret nye stikkontakter i 2022, mens alle værelser har fået opsat Troldtekt-lofter i 2023. Hjertet udfolder sig i køkken-alrummet med masser af plads til hygge omkring spisebordet og madlavningen i TVIS-køkkenet med en gennemgående granitbordplade. Her forkæles I også med gulvvarme, og tilstødende kan I træde ind i den rummelige stue med et nydeligt trægulv og en pejseindsats, der luner ekstra om vinteren. Om sommeren kan I i stedet åbne ud til den sydøstvendte terrasse.
Forældrene kan arrangere sig i den ene ende med et soveværelse, hvor saunaen evt. kunne laves om til et walk in closet, hvor det er med indgang fra soveværelset.~ Fra soveværelset er der direkte adgang til et flot badeværelse med bruseniche, badekar, sauna og gulvvarme. Sidstnævnte er videreført i gæstetoilettet og bryggerset med eget indgangsparti og plads til vaskefaciliteterne. Som det sidste mangler I at se de tre resterende værelser. Der er opsat nye troldtekt lofter i alle værelserne, hvilket giver rummene en god akustik.
Om sommeren vil I elske at nyde tilværelsen på den solrige terrasse, der er har en herlig pergola, hvor blåregnen blomstrer smukt i det lune vejr. Herudover har I to carporte og et isoleret skur.