På Stampesvej 8 i Viby står denne lyse og rummelige villa klar til at slå dørene op for sine nye ejere. Skal det være jer? Villaen tæller 236 etagemeter, som fordeler sig over stueetagen og en kælder, der ligger delvist i jordhøjde, såkaldt parterre med flere anvendelsesformål. Dette er et hjem med masser af plads til den store børnefamilie.
Villaen fra 1960 præsenterer sig nydeligt takket være en række istandsættelser i perioden 2015 til 2019, herunder renovering af rum i kælderen samt nyt køkken, ligesom hele huset er nymalet.
Den velindrettede planløsning giver jer et lyst, moderne køkken i åben forbindelse til stuen, og således værnes der om samværet. Her er loftet ført til kip, og sammen med de brede vinduespartier og ovenlysvinduerne bidrager det til en luftig atmosfære. Det velekviperede køkken byder på lækre elementer og integrerede hvidevarer, mens stuen prydes af et smukt gulv i hollandsk mønster og en stemningsskabende brændeovn. Der kan tilmed lukkes op ud til den hævede terrasse. Etagen råder endvidere over et stilfuldt badeværelse med glasafskærmet bruseniche samt tre reelle værelser, hvoraf det største kan tilgå en altan.
Underetagen har egen indgang og her er mange anvendelsesmuligheder med et stort multirum, tre gode, disponible rum, et flot køkken og et badeværelse.
Haven står smukt med frodig beplantning på den skrånende grund. Terrassemiljøerne bliver det fortrukne omdrejningpunkt i sommerhalvåret, da de ligger perfekt i forhold til solen og giver jer en flot, fri udsigt.
Beliggenheden tilgodeser særligt børnefamilien med kort afstand til skoler, gymnasium og indkøbsmuligheder, mens de mange shoppingmuligheder ved Viby Torv og Viby Stadions sportsfaciliteter nås til fods. Endelig tilbagelægges distancen til Aarhus centrum og motorvejsnettet efter få minutters køretur.
Kan I se jer selv bo her? Så kontakt os for en fremvisning på tlf. 8614 4011
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.