Nybygget villa i veletableret område med fantastisk udsigt
Det er en utrolig flot og indbydende villa fra 2022, som venter jer her på Holmetoften 46 lige mellem Holme og Højbjerg. Hjemmet er skræddersyet til den moderne børnefamilies hverdag og behov, som kan se frem til to veludførte etager med blandt andet fire værelser, to badeværelser og et stort, åbent opholdsmiljø. Som bonus er boligen fuldstændig indflytningsklar og ligger vidunderligt i et gammelt, veletableret kvarter nær alle hverdagens gøremål.
Villaerne ligger som perler på en snor på den rolige vej, og inden for gåafstand har I ikke mindre end tre legepladser, fodboldbane, dagtilbud, skole og Lysengs talrige eftertragtede idrætsfaciliteter. Indkøbsmuligheder kan ligeledes nås til fods, og på cykel tager det ikke mange minutter at nå til Letbanen.
Ejendommen markerer sig i bybilledet på den allerbedste måde. Den velafstemte arkitektur og de veludvalgte materialer til facaden vidner om et hjem, hvor der er tænkt over detaljerne. I træder indenfor via entréen i underetagen, hvor I har den store garage på højre hånd, mens resten af etagen består af et stilrent bryggers, et opbevaringsrum samt et disponibelt rum, der er perfekt til teenageren eller som kontor.
Via trappen bliver I ledt til den øverste etage, hvor lys, rummelighed og udsigt er de gennemgående temaer. Den ene del af etagen består af fire gode værelser - alle med indbyggede skabe - og det ene værelse er perfekt til parret, som får eget badeværelse en suite. Det andet badeværelse ligger praktisk placeret ved gangen. Endelig skal I se opholdsmiljøet, hvor den sublime lofthøjde, akustikpladerne og store, velplacerede vinduer skaber en helt unik atmosfære sammen med de elegante køkkenelementer, hvor æstetikken og praktikken går smukt hånd i hånd.
Prikken over i’et er den skønne grund med gårdhave, græsplæne, sol og masser af plads til både leg og afslapning.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Søren Jensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse