Omgivelserne er fredelige og rolige på Piledamsvej, hvor denne velindrettede villa ligger. Nabolaget bebos af en fin sammensætning af børnefamilier, seniorer og par – med en overvægt af førstnævnte. Fra kvarteret er der ikke langt til hverdagens bekvemmeligheder – både indkøb, børnepasning og Sdr. Vang Skole, hvortil der er tryg skolevej ligger i gåafstand, ligesom naturen og den fine legeplads i Stejlbjerganlægget. Bussen fra Haderslevvej kører både mod storcentret og midtbyen – sidstnævnte kan du også cykle til på syv minutter.
Boligen er velholdt og indbydende med tre gode værelser og opholdsrum med plads til familietid, hygge og gode venners selskab.
I stueplan bydes man velkommen i entré med trappe til kælderen samt adgang til husets lyse gæstetoilet.
Videre fremme ligger det velindrettede, U-formede køkken, hvor måltiderne nemt kan laves sammen med familiens yngste, mens alrummet har god plads til spisebord, der kan samle hele familien. Der ligger praktisk linoleum i begge rum, og fra alrummet er der udgang til sydøstvendt terrasse.
I åben forbindelse finder man den hyggelige dagligstue med rå murstensvæg og fine lysindfald – her er de smukke lyse træplanker lagt indenfor de seneste fem år.
På førstesal venter tre gode værelse alle med skabe og trægulv, der blev slebet og ludbehandlet for små fem år siden. På to af værelserne er der hems med plads til en dobbeltmadras.
Dertil badeværelse med brus og pænt med opbevaringsplads i skabene under vasken. Desuden plads til vaskesøjle.
I den pæne kælder finder man to særdeles brugbare disp. rum med god plads til at indrette hjemmekontor, legerum til familiens yngste eller noget helt tredje. Fra kælderen er der endvidere udgang til haven.
Herude venter en solrig terrasse og græsplæne – en nem og enkel have. I forhaven indkørsel og garage, som har et godt, rummeligt skur i forlængelse af bilholdepladsen. Der er bestilt nyt hegn ind mod naboen, der snarest opsættes.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.