I har nu en unik mulighed for at flytte ind i en enestående, fuldmuret villa fra 2012, som sælger selv har tegnet med tanke på familietid og det gode liv. Energiforbruget er særdeles lavt, villaen er opført i vedligeholdelsesfrie materialer, og så får I en enkel anlagt have, hvor man ikke behøver at gøre meget andet, end at lege med familiens yngste og slappe af i fællesskab.
Indendørs er der gulvvarme overalt, og de lyse trægulve og smukke mørke klinker er gennemgående, ligeså er de vidunderlige lysindfald.
Masser af lys møder man allerede i det store køkken/alrum, der er imponerende med sin lofthøjde – fem meter på højeste punkt og ca. 3,5 på det laveste takket været tagets ensidige hældning. Der er tre ovenlysvinduer, lyddæmpende Troldtekt-loft med spot og en pragtfuld rumfornemmelse. Endvidere 2 udgange til terrassen samt adgang til flot kontor/gæsteværelse eller babys første værelse.
I forbindelse med køkken/alrummet finder man villaens dejlige stue med flot, lyst trægulv og store glaspartier, der inviterer lyset helt indenfor. Dertil lækker forældreafdeling med rummeligt soveværelse, stort walk-in closet og moderne badeværelse med kar. Ydermere to gode, indretningsvenlige børneværelser samt badeværelse med brus i samme flotte stil som forældrebadeværelset. Tillige bryggers med plads til opbevaring og vaskefaciliteter i god arbejdshøjde.
Have med stor fliseterrasse ved huset, plæne med god plads til leg og spas samt træterrasse i havens vestlige hjørne. Stor garage med el-port, brugbar hems/loft og direkte adgang til bryggers.
Ejendommen er beliggende centralt i Sjølund – en hyggelig landsby med et aktivt foreningsliv og mange muligheder for at engagere sig i lokalmiljøet. Fra matriklen er der tilmed kort afstand til skole, indkøb og dagpleje, mens der bare er et kvarters kørsel til Kolding.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.