Attraktivt og pænt rækkehus med altan og stor fliseterrasse pegende mod sydvest, huset indrettet med mange opbevaringsmuligheder, og så får man tilmed en super fordelagtig planløsning, der matcher både den lille familie og parret, som gerne vil kunne brede sig en anelse.
I kommer endda til at bo ganske centralt i Vonsild. Kvarteret er roligt, og har I skolebørn, kan de gå eller cykle til den lokale Vonsild Skole via nabolagets stisystem. Fra ejendommen er der også kort afstand til indkøbsmuligheder, børnepasning, fodboldklub og naturskoven ved kolonihaverne. Desuden er der nem tilkørsel til motorvej.
Bag hoveddøren bydes man indenfor i en temmelig stor entré, der udover indgangsparti også kan indrettes som multirum til småfolkene, spilleværelse eller hjemmekontor. Der er gulvvarme under de lyse klinker og fire garderobeskabe. Videre fremme venter to fine værelser med skabsplads og godt med lys. Endvidere badeværelse med brus og gulvvarme.
Fra fordelingsgangen, der er belagt med granit, leder trappen jer til op med pænt, veletableret køkken/alrum, hvor der er god plads til både at lave og spise dagens måltider. Gulvet er belagt med granit, som matcher bordpladen, og så er der brændeovn at lune sig ved. Dertil ekstraordinært velindrettet bryggers hvor der er masser af skabsplads og mulighed for at installere vaskesøjle.
På øvre plan venter en hyggelig opholdsstue, hvor de store vinduespartier lader udelyset strømme ind. Her er pænt lyst gulv, loft til kip og ud på aftenen er der fri udsigt til de skønneste solnedgange. Dertil udgang til stor altan med markise. Endvidere rummer øverste etage et dejligt soveværelse med skabsvæg og pænt bad.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.