Velkommen til Frederiksøvej 32, et eftertragtet kvarter, hvor I inden for en radius af få hundrede meter får adgang til Marielundskoven, gode indkøbsmuligheder, Kolding Friskole, Lyshøjskolen, legeplads såvel som offentlig transport.
Marielundskoven giver muligheder for gode gåture og naturoplevelser ligesom I her har en smutvej til Kolding centrum. Derudover er beliggenheden attraktiv for pendlere idet motorvejsnettet kan tilgås på få minutter fra adressen.
Huset ligger på et børnevenligt, lukket vænge, der er et godt og trygt område, at bo i. Villaen fra 1989 er velindrettet med en gennemtænkt planløsning, hvor I udover det rummelige soveværelse får to gode værelser, der gør boligen velegnet til både børnefamilien ligesom det er et godt begynderhus eller seniorbolig. Villaen fremstår løbende vedligeholdt og har i ca. 2007 fået nye vedligeholdelsesfrie vinduer og døre.
I kan træde ind via entréen eller bryggerset med fjernvarmeanlæg fra 2017, der ligger lige op til køkken/alrummet, hvor I får god plads til opbevaring og madlavning i det flotte, moderne køkken med hvide elementer samt flytbar køkkenø og plads til et spisebord, hvor familien samles. Stuen med karnap og udgang til terrasse, ligger i åbent forløb med køkken/alrummet, byder på god plads til sofaarrangement, hvor I kan slappe af i gode venners selskab. Derudover får I adgang til et moderniseret badeværelse med bruseniche, som I kan tiltræde både fra entréen men også direkte fra soveværelset.
Haven er velanlagt og fint aflukket og alligevel med god plads og luft omkring jer. Her kan sommeren nydes på den skønne, flisebelagte terrasse omgivet af flot beplantning ligesom I får adgang til et orangeri, hvorfra årstidernes kan følges. Dertil en plæne, der indbyder til leg og udeliv.
Til huset hører også et isoleret udhus med depot der fungerer godt til opbevaring, kontor, lager eller hobbyrum og tilstødende carport.
Alt i alt en bolig beliggende i et af Koldings mest eftertragtede kvarterer, der skal opleves.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.