I et stille, dejligt villakvarter finder man denne skønne ejendom med blot 100 meter til skole og børnehave, mens der er bare 200 meter til gode idrætsfaciliteter. Desuden bliver man direkte nabo til en sti, som fører til den hyggelige Troldhedesti og til Marielundsskoven. Der er også blot ti minutters gang til Kolding Storcenter, ligesom motorvejen ligger små fem minutters kørsel fra matriklen.
Det er et skønt og lidt specielt hus, der venter på Hammersvej 21 - et utroligt familievenligt hjem som vil danne fine rammer om jeres fremtidige liv.
Villaen er i god stand, da den var igennem en renovering i 2016, hvor der blev lagt nyt tag samtidigt med, at man efterisolerede loftet med ti cm. ekstra rockwool. Der blev isat nyt køkken, og udestuen blev renoveret, desuden blev garagen opdateret, og der blev bygget nyt brændeskur. Ydermere fik sælger lagt naturgas ind inkl. en ny installation. I samme ombæring blev det også etableret
varmestyring, så varmereguleringen er automatisk og tager højde for årstiden.
I stueplan venter et velindrettet, lyst køkken med masser af skabs- og bordplads samt lyst gulv. Herfra er der nem adgang til husets hyggelige dagligstue, der har massivt 18 mm skibsplankegulv og god plads til både spisebord og et stort sofaarrangement. Fra stuen er der adgang til den fine udestue med brændeovn fra 2016 og masser af skønne lysindfald.
I får også to store, lyse værelser samt pænt gæstetoilet med gulvvarme. Dertil velindrettet badeværelse med bruseniche og gulvvarme, bryggers med terrazzogulv og plads til vaskesøjle og en ekstra fryser samt vaskekælder med naturgasinstallation.
På førstesal venter to lyse værelser i den ene afdeling og tre disp. rum i den anden - disse kan nemt indrettes til sy-værelse, hjemmekontor, legerum til familiens yngste eller noget helt andet.
Den fuldstændig, lukkede og ugenerede have blev anlagt for 12 år siden med godt 100 m2 solskinsterrasse og en dejlig stor plæne.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her